|
|
|
|
Vejledning / Vilkår / Bestemmelser For vores forlygter, baglygter, blinklys mf. Før montering af nye lygter fra os er det vigtig at tjekke om de virker som de skal og om der er nogen synlige defekter (f.eks. transportskader) før lygterne monteres på bilen. Har der væres tegn på at lygterne har været monteret når vi modtager dem, så dækket de ikke af garantien.
Når lygterne er tjekkede kan man begynde at forberede monteringen, her er det vigtig at fjerne eventuelle transportsikringer (forlygter) som holder lygten i ro under transporten. Sikringen er typisk en fjeder eller et stykke gråt ståltråd.
Ved forlygter som er forberedt til elektronisk lygtejustering skal motoren flyttes over i lygterne før lygterne monteres på bilen, ligeledes er det også nemmest at montere pærerne i lygterne før montering. Efter endt montering af lygterne tjekkes om alt virker som det skal, og forlygterne skal justeres ind så de ikke blænder andre trafikanter. Pas på med justeringsskruerne at de ikke overskrues. Dette dækkes ikke af garantien. De monterede pærer skal være de som er beregnede og godkendte til lygterne. Ved montering af ulovlige pærer dækker garantien ikke. Pakninger/dæksler skal være monteret korrekt for at undgå at der kommer vand ind i lygten. Ved baglygter er det vigtig at tjekke/efterspænde lygterne efter ca. 2 uger for at sikre at de sidder korrekt. I nye klarglas lygter kan der i den første tid efter montering godt fremkomme overflade dug i lygterne. Denne dug vil normalt forsvinde i løbet af 8-14 dage. Ved omskifteligt vejr og ved vejr med høj fugtighed kan der godt komme lidt dug i lygterne uden at det betyder at de er utætte. Dette er helt normalt. Ovenstående skal være opfyldt, da det ellers vil være at betragte som fejlmonteret, og i så fald dækkes det ikke af garantien. Der er garanti/reklamationsret på lygterne jf. købeloven. Hvis der opstår problemer med lygterne og ovenstående er overholdt så skal der tages kontakt med os hurtigst mulig på tlf. eller pr. e-mail for at finde en løsning. I tilfælde af at de skal sendes tilbage til os skal reklamationsblanketten på bagsiden udfyldes og underskrives.
      
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|